Når Tanken Forsvinder

Lad mig beholde en lille del af mig selv
En del jeg ikke overlader i dine hænder
En lille kerne at holde mig til
Når jeg ikke mere verden kender

Hvem er jeg, når tanken forsvinder
et hylster uden sans, uden minder
Hvem er jeg, når hjernen lukker ned.
Et barn der intet ser og intet ved

Rodløs med blødende vinger
uvidende hvad timen bringer
Går jeg livet i møde,
Tørstende, jeg må bøde,
jeg tiltrækkes af vandets flade
det jeg ufrivilligt måtte efterlade
Jeg ser hende – levende og klart
udtrykket skrøbeligt og sart
Jeg griber ud efter spejlets kendte ansigt,
Billedet sløres, og efterlader ingen indsigt
uden et svar, drukner hun i lydløs strøm
Tilbage et ansigt uden kendskab til nogen drøm

 January, 2015

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s